Oumph! Caesar Salad

Oumph! Caesar Salad

Oumph! Caesar Salad

4 portioner

Ingredienser

280 g Oumph! Thyme & Garlic

2 hoveder romainesalat

Nogle cocktailtomater

Olie

Dressing:

0,5 dl usødet sojadrik

2 tsk. dijonsennep

1-2 fed hvidløg

1 spsk. hampefrø eller 1 spsk. ernæringsgær

2-3 dl neutral rapsolie

2 spsk. kapers

Ca. 1 spsk. citronsaft

Salt og stødt sort peber

Tilbehør: croutoner, laves nemt af brød, som du deler med hænderne og rister i ovnen, eller du kan købe dem færdige. Eventuelt plantebaseret “parmesanost”

Tilberedning

Steg Thyme & Garlic i en varm pande med lidt olie. Steg, indtil Oumph! er blevet sprød og har fået en masse flot farve.

Del salaten med hænderne, og skyl den. Del cocktailtomaterne.

Dressing:

Hæld alle ingredienser, undtagen citronsaft, i en høj beholder, f.eks. et litermål eller en kande. Hæld 1 dl olie i. Sæt en stavblender i, og start den. Tilsæt resten af olien, mens du blender. Når dressingen bliver tyk, skal du forsigtigt tilsætte citronsaften. Fortsæt derefter med mere olie. Smag til, og tilsæt det, som du synes mangler. Mere olie; tykkere dressing, vand eller citron; tyndere. Du bestemmer, hvor meget hvidløg du vil lugte af i morgen …

 

Bland salaten med dressingen, og kom derefter Oumph!, tomater, croutoner og måske lidt revet ost på. Sørg for at have en serviet i nærheden …